Om Efternøleren
Vi er et firma, der siden 2009 har stået til rådighed med følgebiler til særtransport i både Danmark og Sverige.
Hvis vi er bagud, er det med vilje
Gode samarbejdspartnere
Hos Efternøleren kan vi altid hjælpe, og hvis det ikke er med selve transporten, så kan vi henvise til dygtige samarbejdspartnere.
Stor erfaring og ekspertise
Vi har erfaring med det meste inden for specialtransport, herunder vindmøller, skure, byggemoduler, både, spær og entreprenørmaskiner.
Service
Der er ingen opgave, der hverken er for stor eller for lille til Efternøleren! Vi sørger altid for at fragte din særtransport med yderst forsigtighed.
Vi står til rådighed!
Ring eller skriv, hvis der er noget, vi kan hjælpe med. Vi kører på timebetaling, men er også åbne for at give et tilbud på en opgave.
Assistance til særtransporter med vores følgebiler
Efternøleren er et firma, der står til rådighed med følgebiler til særtransport, hvilket vi har gjort siden 2009. Vi kører i Danmark og især i Jylland, og i udlandet kører vi i Sverige, hvor vi har lige så meget kørsel, som vi har i Danmark.
Vi kører især med vindmøller, hvor vi sørger for, at sikkerheden for både os, transporten og bilisterne er overholdt. Vi opererer tit på vindmølleprojekter, hvor vi kører fra havn til det sted, hvor vindmøllerne ønskes. Vi skal køre mange vindmøller ad gangen, og sådan et projekt kan nemt tage både flere uger og måneder. Udover vindmøller kører vi også med bl.a. entreprenørmaskiner, gravemaskiner, bulldozers, rammemaskiner, byggemoduler, transformatorer og sommerhuse.
Der findes bestemte regler for særtransport og følgebiler, og reglerne er ikke ens i Danmark og Sverige. Vi har selvfølgelig styr på alle regler i begge lande hos Efternøleren.
Når vi kører på vejene, kører vi altid tvangsruter. Det betyder, at vi altid har planlagt ruten på forhånd, og vores rute skal altid godkendes af politiet. Det er ofte et stort projekt at planlægge særtransportens rute, da man bl.a. skal være opmærksom på broer, hvor særtransporten ikke kan komme under. Man kan få planlæggere til at udarbejde ruter, men hos Efternøleren arbejder vi også selv med planlægning af særtransportsruter.
På nogle ruter kan vi være nødsaget til at dirigere trafikken, og her har vi samme myndigheder som politiet – dog kun i forbindelse med en særtransport!
Hvis du har brug for at få noget særtransport fragtet (med eller uden følgebiler), er du altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe!