Brug af følgebil

Jeg bliver tit spurgt hvor stor en særtransport skal være før der skal en følgebil med. Det fremgår af kapitel 5 i særtransportbekendtgørelsen at der skal følgebil på hvis dimensionerne på særtransporten overstiger 30 meter i længden eller 3,65 i bredden, dog 4,00 meter i bredden ved kørsel på motorvej. Det betyder blandt andet at en transport på f.eks. 3,8 meters bredde kan køre på motorvej uden følgebil men så snart den forlader motorvejen skal den have en følgebil med.

Det fremgår desuden af bekendtgørelsen at der skal anvendes følgebil hvis en transport må køre 45 km/t eller mindre på motorvej.

Yderligere kan der stilles krav til to følgebiler. På vej uden midterrabat, hvor der skal køre en følgebil foran transporten, kan der f.eks. være krav om yderligere en følgebil bagved transporten, hvis chaufføren på transporten ikke har tilstrækkeligt udsyn bagud eller hvis godset rager mere end 2 meter til en eller begge sider målt fra midten af blokvogn eller trailer.

Den fulde bekendtgørelse kan læses f.eks. her.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *